Grundlægger historie

LAB Copenhagen Watches Founder Jens Ole Miang

Historien bag LAB Copenhagen starter en dag i 1970, hvor en ung knægt får et fint Seiko kronograf ur af sin far, som netop er hjemvendt fra verdensudstillingen i Osaka, Japan. Det mekaniske ur gør et så uudsletteligt indtryk på drengen, at det bliver grundstenen i en passion for ure.

Grundlægger Jens Ole Miang har nu brugt mere end 20 år på at arbejde med ure som firmagaver og har leveret utallige specialbestillinger til firmaer rundt om i verden.

Som ur entusiast og samler har Jens Ole Miang i sit arbejde med ure altid været næret af en urokkelig interesse for det enkelte ur. Han har utrætteligt rejst verden rundt for at opleve urene og udviklingen indenfor branchen helt tæt på, så alle impulser, nuancer og detaljer er absorberet.

Miang’s yderst professionelle og passionerede indsigt i den tikkende verden har afledt en undren over, hvorfor det ikke har været muligt at designe sit eget ur.

Med grundlæggelsen af LAB Copenhagen er det nu muligt. Jens Ole Miang’s nære kendskab til branchen og den direkte kontakt til leverandører rundt om i verden har fjernet behovet for dyre mellemled og muliggør, at du nu kan designe dit eget ur i høj kvalitet, og til en ganske rimelig pris.

LAB by LAB Copenhagen Watch Gun PVD white black orange blue
LAB Copenhagen Logo